Dirigenter og instruktører
Johanna Sophie Ewald studerer musikvidenskab på Københavns Universitet. Udover at undervise sangelever er hun en erfaren korleder, udøvende musiker og sanger.
Mads Andersen har en bachelor i musikvidenskab og er som Johanna udøvende sanger og musiker. Udover korinstruktion underviser han i solosang, teori og hørelære.
Bente Hanke er uddannet musikpædagog fra Musikkonservatoriet i København. Bente har været seminarielektor i musik i 25 år og er en skattet lærer, korleder og organisator. Korsang har fyldt en stor del i hendes professionelle liv, og hun har grundlagt Vestegnens Musikhøjskole, som hun også er leder af.